Idræt om dagen / Bevæg dig for livet

Hvornår: Onsdag kl. 10.00-12.00
Pris:  600 kr.
Periode: Uge 36, 2026 - uge 11, 2027 
Sted: Bjerringbro Idræts- og kulturcenter - Hal 2

Bevæg dig for livet er et tilbud til seniorer og dig, der har mulighed for at deltage i dagtimerne.

Den ugentlige træning skal give forståelse for, hvad der sker i hele vores krop, når vi ældes.

Vi vil styrke det fysiske velvære samt give en saltvandsindsprøjtning til livsglæden.

Alle kan være med, også selvom du har nogle skavanker, gigt eller andet. Det tager vi hensyn til.

Efter træningen, der varer ca. en time, tilbydes der mange forskellige spil: stigegolf, boccia, Mega Mikado m.m. Eller en lille gåtur.

DET SOCIALE SAMVÆR VÆGTES HØJT.

Dagen starter og slutter med en sang og afrundes med fælles kaffe med hallen som vært. Medbring blot egen kop.

Skulle du have besvær med at finde transportmulighed, er du altid velkommen til at ringe til Marianne Asp på tlf. 60 51 13 87, så finder vi en afhentningsordning.

Skulle du have problemer med tilmelding, så kom og sig det til træning, så hjælper vi med det.

Vi glæder os til at se dig.

 

Tilmelding

Instruktører:

Marianne Asp                   Kirsten Rigstrup